MENU
It’s all in the details! Læs her hvordan du sammen med din bryllupsfotograf udvælger og sikrer dig de smukkeste billeder af bryllups-detaljerne fra din egen bryllupsdag.

Drømmer du også om smukke bryllups detaljebilleder som dem, du har gemt på Instagram eller Pinterest af alt fra invitationer til brudesko? Personligt elsker jeg disse enormt smukke flat-lay billeder af alle detaljerne fra bryllupslooket. Der går så mange tanker ind i de helt små detaljer på bryllupsdagen, så de fortjener at blive smukt afbildet og ikke mindst – husket for altid! 

Forberedelsen

Som bryllupsfotograf holder jeg altid et formøde med mine brudepar, hvor jeg spørger ind til hvilke ønsker, de har til deres billeder. Derfor kan det være en god idé forinden at have tænkt på, hvilke detaljer man gerne vil have foreviget, så man kan sige det til sin fotograf.

Her er en liste med items, du kan overveje:

  • Brudesko
  • Ringe
  • Bryllupsinvitationer
  • Andre smykker du skal have på
  • Brudebuketten
  • Hårpynt
  • Parfume 
  • Noget blåt, gammelt og lånt.

Tip! Spørg din florist om de vil lægge nogle enkelte løse blomster med ved siden af, når de leverer din brudebuket. På den måde kan man bruge dem i stylingen af billederne, og det vil give en ensartet linje i det fulde galleri fra detaljer til portrætter.

Hvis det ikke er muligt at få din florist til at vedlægge blomster, kan du eller en i din omgangskreds også selv købe en buket blomster inden bryllupsdagen. Det er både smukt til stylingen af detaljebillederne, og som en bonus vil det også gøre omgivelserne ekstra smukke på billederne af forberedelserne om morgenen. 

Farver og bryllupstema

Hvert bryllup er unikt med hver sin stil, og det fortjener bryllupsbillederne at afspejle. Derfor spørger jeg altid mine brude om brylluppet har nogle farvepalette, eller om de selv har nogle yndlingsfarver. Så tager jeg en baggrund med som passer til det. 

Eksempelvis har jeg baggrunde i lyserød, grøn, blå, hvid, grå, mørkeblå eller mørkebrun.

Sidst, men ikke mindst – vær kreativ! Det er jeres store dag, og det hele bør være tilrettelagt efter jeres ønsker og personligheder.

Tak for at læse med og god bryllupsplanlægning! Lad os fortsætte snakken på Instagram @lifelikesalla. Og hvis I mangler en bryllupsfotograf kan I se mere her.

Knus 
Sarinja

CLOSE